fredag den 3. juni 2011
Skøn aften på landet:-)
Igår var vi inviteret til grill ude hos vores søde datter og svigersøn sammen med Thomas mor:-) de bor jo som jeg før har fortalt utrolig dejlig og idyllisk ude på landet. Alt var simpelthen så fint og lækkert, utrolig meget spændende kød, grøntsagsspyd og lækker rosevin. Vejret var også fantastisk, fuglene sang og det er virkelig dejligt at nyde stilheden uden forstyrrende støj fra biler m .m. De er begge to blevet vældig haveinterresserede efter de er flyttet på landet, de er i øjeblikket ved at udvide køkkenhaven, kartofflerne står allerede fint:-) også tomater og agurker gror vældig fint, dejligt at se. Her er lige et par stemningsbilleder. . Katten hedder Møffe og er noget så lækker:-)
torsdag den 2. juni 2011
Den første rose.
Dagen idag har næsten udelukkende bestået af afslapning og så lidt nusseri rundt omkring i hus og have. Dejligt med sådan en dag hvor man bare kan sove længe og drikke morgenkaffe på terrassen:-)lidt senere skal vi ud til grill, det bliver rigtig hyggeligt er jeg sikker på:-). Den første rose i haven er lige sprunget ud, den er rigtig smuk men dufter ikke af noget. Jeg glæder mig til vores engelske duftroser springer ud, bare en enkelt i en buket dufter helt fantastisk. Fortsat god dag:-)
onsdag den 1. juni 2011
Haven lige nu. . .
Der sker virkelig noget i haven nu. . Min mands geoginer er ved at blive rigtig store nu, tænk om en måneds tid kan man nok plukke de første blomster:-)vi har lagt en masse nye farver i år så det bliver rigtig spændende at se dem. Vores ferskentræ er også fyldt med de sødeste små frugter, uhmm glæder mig. Jeg fik bl.a en squashplante til mors dag:-) den trives rigtig godt og som i kan se, er der allerede nogen på vej. Endelig er der vores klematis som er blevet plantet om i år, den har i ti år stået på en lidt kedelig plads i baghaven, det ser ud som om den kan lide at stå på terrassen, den er i hvert fald sprunget ud nu. Jeg har fire dage fri nu, det er skønt og de skal bruges på at slappe af, besøge nogle af vores gode venner samt være sammen med familien. Måske når vi også et par loppemarkeder og et dyrskue? Ha en skøn dag:-)
tirsdag den 31. maj 2011
Helt enkelt:-)
Vi var lidt lækkersultne her til aften, så hvad var mere nærliggende end at gå ud og hente nogle skønne rabarber i haven. Noget af det jeg elsker allermest ved sommeren, er at man kan gå ud i haven og hente alle mulige dejlige ting til maden:-). Det er så blevet til en rabarbertrifli med råcreme og makroner. Meget enkelt og ligetil men er de helt enkle ting i livet ikke også de bedste? Det synes jeg i hvert fald, rigtig god aften til jer der læser med:-)
mandag den 30. maj 2011
En sød tanke:-)
Her til aften da vi kom hjem fra indkøb stod der er en sød lille lyslilla blomst på vores trappesten. Hverken min mand eller jeg kunne forstå hvor den kom fra. . det viste sig lidt senere at en af mine søde veninder lige havde været forbi med den fordi hun mente at den farve lige var noget for mig:-) en rigtig sød tanke synes jeg:-) vores dejlige Blue boy måtte selvfølgelig lige tjekke den ud;-) rigtig god mandag aften:-)
lørdag den 28. maj 2011
Daniels nye cykel:-)
Vi har besøg af vores søde barnebarn Daniel idag:-) han kommer her tit men idag skal han overnatte hos os. Han har lige fået en fin ny cykel og den skulle selvfølgelig med:-) Det var en tydelig stolt lille fyr der cyklede rundt på terrassen og jeg må sige han klarer det flot med sine tre år. Om lidt skal vi lige en tur over på kassernen og kigge på hestene, der er stort military stævne i denne weekend. . jeg elsker heste og har derfor lidt blandede følelser overfor denne sport. På den ene side er det jo flot, på den anden side synes jeg tit man presser hestene for hårdt. Mere end en gang har vi oplevet tragiske ulykker med brækkede hesteben m.m. Jeg krydsre i hvert fald fingre for at der ikke sker noget i morgen hvor det går løs i terrænet med de naturlige forhindringer. Nå men vi må se at komme afsted, vi skal også nå hjem og grille inden den lille fyr bliver for træt:-) god lørdag til alle der læser med:-)
torsdag den 26. maj 2011
Nem mad og agurkeplanter:-)
Jeg synes det kniber lidt med at finde på spændende nemme hverdagsretter lige for tiden. . vi var lige ved at falde for fristelsen til bare at hente en pizza, men nej vi skal helst leve lidt sundt til hverdag, så kan man altid skeje lidt ud i weekenden:-)nogle lækre is og andet skal der jo være plads til:-) så jeg måtte ud i fryseren hvor jeg fandt et par kyllingefileter og en grøntsagswokblanding. Det blev faktisk til en rigtig lækker ret med brune ris til og lidt ananas og fetaost på toppen.
De sidste par dage har man jo hørt så meget om den uhyggelige tarm infektion der har ramt tyskland og nu også danmark. Tilsyneladende kommer den jo fra bla tomater og agurker fra spanien. Så meget mere kan vi glæde os til at høste vores egne agurker. Vi har fået nogle fine planter af Lene, vores svigersøns mor, lige nu står de i vores allrum og venter på at det bliver varmt nok til at de kan komme ud i haven. Der er allerede søde små agurker på vej:-)Ha en dejlig torsdag aften:-)
Abonner på:
Opslag (Atom)