søndag den 27. november 2011

Første søndag i advent og en dejlig nyhed:-)


Så blev det første søndag i advent og det ene lys i "kransen" er blevet tændt. Det har været en stille og rolig dag, ikke det helt vilde stormvejr her hos os. .lidt indkøb og en lille tur på landet hos vores datter og svigersøn er det blevet til, rigtig hyggeligt:-)
Da jeg tændte lyset i adventskransen tænkte jeg på, at næste år på denne tid er vi en mere i familien:-) Vores datter er nemlig gravid og skal nedkomme den 10 maj. Dette er sjovt nok vores bryllupsdag! Behøver jeg at sige, at vi glæder os helt vildt;-). Jeg håber i alle må ha en rigtig dejlig søndag aften.

søndag den 20. november 2011

Julemarked på Gisselfeld.


Så er endnu en dejlig weekend strøget afsted, jeg ved ikke lige hvor den blev af!
Fredag aften var vi på Gisselfeld til julemarked sammen med nogle gode venner. Det var rigtig hyggeligt og stemningsfyldt med fakler allevegne i den smukke park der omgiver slottet. Det smukke gamle orangeri "paradehuset" var som sædvanlig utrolig flot og smagfuldt pyntet, der er her lagt vægt på kvalitet og fordybelse. De gamle stalde og den store ridehal er også fyldt til randen med boder af enhver (jule)art;-). Der var ikke så meget nyt men nogen gange er det også bare hyggeligt at tingene er som de plejer..Vi havde i hvert fald nogle skønne timer sammen med vores søde venner.
Resten af weekenden er blevet tilbragt i selskab med familie og venner, lidt rengøring m.m er det også blevet til, så nu er det om at få slappet lidt af inden endnu en ny uge starter:-). Jeg har også endelig fået svar på mine prøver fra operationen for nylig, alle var fine og jeg kan ånde lettet op. Ha en dejlig søndag aften.

onsdag den 16. november 2011

Kranse:-)


Her i huset er vi så småt ved at komme i julestemmning, det kan næsten ikke undgås med en mand der binder smukke kranse:-) her er et lille udpluk fra " bananvognen".
Jeg selv har også en god undskyldning for at pynte op lidt tidligere end jeg plejer. .næste fredag skal jeg lægge hus til den årlige julefrokost med kollegerne( 10 kvinder) så det kræver jo at der er lidt julet;-) God onsdag til jer alle.

mandag den 7. november 2011

Lagkager i overflod:-)


I anledning af min nieces 17 års fødselsdag, var vi igår inviteret til lækker frokost med efterfølgende overdådigt kagebord. Det var en rigtig hyggelig dag og der blev snakket og grinet og spist en masse kage!
Bibi havde selv lavet den flotte græskarkage i midten, den var fyldt med bl.a chocolade mousse, rigtig lækker:-)
Min mand havde iøvrigt også bidraget med sine dejlige vandbakkelser, dem havde fødselarer bestilt. Ha en god mandag aften:-)

lørdag den 5. november 2011

Hjemme igen. .


Den sidste uge har været en af de mindre sjove. .i mandags fik jeg af vide, at jeg havde noget i min livmoder der ikke skulle være der og at det skulle fjernes. Chok og rædsel var min første reaktion, derefter troen på at det nok ikke var så slemt og at alt nok skulle gå godt. Stor var vores glæde da jeg allerede dagen efter blev kaldt til samtale på Næstved sygehus og fik at vide, at jeg allerede kunne blive opereret fredag. Det blev jeg så igår og alt gik fint, nogle polypper og slimhinden i livmoderen blev fjernet og lægen sagde til mig at alt så helt normalt ud:-)nu venter vi bare på svar på de prøver der er blevet sendt til undersøgelse. .
Selv om det har været en ubehagelig omgang har det været utroligt positivt, at opleve den fantastiske måde hele forløbet er blevet tacklet på fra Næstved sygehus side. Alle har været så søde og forstående og har forklaret alt i detaljer og har virkelig haft tid til at lytte til alle ens spørgsmål og bekymringer;-) dejligt at opleve når man ellers hører så meget negativt om sygehusvæsenet. På en skala fra 1 til 10 får de bestemt 10 af mig:-) Ha en rigtig dejlig lørdag:-)

tirsdag den 1. november 2011

Det første juleri. . . .


Jeg er desværre sygemeldt et par dage og det er sjovt så hurtigt man føler sig helt udenfor verden bare efter få dage:-)
Min søde veninde har dog lige været forbi med en yndig julestjerne, jeg kan slet ikke stå for den skønne lyserøde farve. Så nu kan man godt sige, at julen så småt har sneget sig ind her hos os? Ha en dejlig dag:-)