søndag den 9. oktober 2011

Mandag morgen. .


Det har været en rigtig dejlig weekend, lørdag med huset fuld af gæster til fødselsdag og søndag har den stået på ren afslapning afbrudt af et lille besøg hos vores datter og svigersøn:-)
Nu er det lige tid til en kop kaffe og mine "fuglefrø" ( All Bran og mysli) inden en ny arbejdsuge starter. Heldigvis bliver det en kort dag idag, heldigt da jeg er vågnet med noget der ligner en halsbetændelse. Nåh men ingen klynkeri fra min side, det går jo nok alligevel;-)
Rigtig god mandag til jer der kigger med:-)

lørdag den 8. oktober 2011

Alternativt bordpynt. . .


Dagen er indtil nu gået med at lave mad, bage, pynte bord m.m. Hele familien kommer til fødselsdag i aften og det glæder jeg mig til:-)
Da jeg skulle dække bord, tænkte jeg at det ikke bare skulle være en buket blomster( vi har ellers hele haven fuld;-) idag ville jeg bare pynte op med lidt kastanier og hvad jeg ellers kunne finde i haven. .
Muffins på billedet er efter min datters opskrift og er både nemme og smager super godt. Nu vil jeg lige snuppe en kop kaffe, vi er heldigvis i god tid og kan nå at slappe lidt af inden gæsterne kommer. Ha en dejlig lørdag:-)

Muffin med Daim 12 stk:
50 g smør
1 æg
3 dl mel
1 dl mælk
1dl sukker
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vanillesukker eller korn fra en vanille stang
125 g Daim

Smør smeltes og sættes til afkøling. Derefter røres sukker og smør godt sammen. Rør ægget i.
Daim hakkes groft og blandes med melet.
Bagepulver og vanillesukker sigtes og vendes i æggemassen.
Herefter tilsættes mælken og melblandingen.
Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag midt i ovnen i 15-20 min. ved 175 grader.
God fornøjelse:-)

torsdag den 6. oktober 2011

Det er da helt vildt. .


Som det har regnet og stormet idag og så på min fødselsdag;-)
Bortset fra vejret har det været en rigtig dejlig dag, allerede fra morgenstunden var der dækket op med morgenbrød, røde roser og fine gaver:-) min søde mand og vores dejlige datter havde lavet det hele så fint:-)
Der har i det hele taget været så mange søde hilsener fra venner og familie, det varmer virkelig, tak for det.
Efter arbejde havde min mand inviteret mig ud og spise da jeg først holder fødselsdag i weekenden, en dejlig afslutning på en perfekt fødselsdag.
Ha en dejlig torsdag aften:-)

onsdag den 5. oktober 2011

En krans af efterår:-)


Min kreative mand er i fuld gang med at lave kranse, her er en af dem:-) rigtig god onsdag aften:-)

søndag den 2. oktober 2011

Nye venner.


Uha jeg har forsømt min blog på det groveste den sidste uge:-( jeg har simpelthen haft så travlt og når jeg har nået aften er jeg nærmest faldet om på sofaen af træthed. .
Nu er det heldigvis som om energien er ved at vende tilbage og vi har i hvert fald haft en meget aktiv og super hyggelig weekend.
Igår var vi på besøg hos nogle søde mennesker vi mødte på vores sommerferie. jeg var lidt spændt, vi kendte dem jo ikke så godt og ville vi kunne genfinde alt det der forbandt os på ferien? Mon ikke! Vi faldt i hak lige med det samme og der blev snakket og grinet til langt ud på natten:-) skøn mad havde de også lavet og det varer ikke længe før vi skal ses igen her hos os. Sjovt at man nogen gange møder nogen som man bare føler man har kendt i årevis:-)
Dagen idag er gået med en masse praktiske gøremål og det er dejligt at kunne starte ugen med god samvittighed. Håber i alle må ha en dejlig søndag aften.
P.s. Synes lige i skal se disse hindbær jeg fandt ude i haven, troede faktisk det var slut for i år:-)

søndag den 25. september 2011

Oslo tur retur:-)


Vi har netop været på en skøn tur til Oslo sammen med nogle rigtig gode venner:-)
Alt gik lige efter planen, vejret var fantastisk, maden super god, masser af sjove oplevelser og rigtig godt selskab, så kan man jo ikke forlange mere.
Vi har været på minicruise til Norge før men denne gang fik vi virkelig set en masse af oslo. Selve byen er jo rigtig smuk med sine flotte bygninger og dejlige lidt gammeldags charme. Vores venner ville have os med op på Holmekollen og det var bestemt en god ide! Der var simpelthen så smukt deroppe og alene turen derop var fantastisk køn. Det var meget imponerende at se det kæmpe skisportsanlæg med sin store udspringsrampe, at nogen tør hoppe ud der! Der var også en ski simulator hvor man kunne få en fornemmelse af hvordan det føles. Min veninde og jeg skulle selvfølgelig prøve og hold op hvor var det sjovt! Man følte virkelig man stod på ski ned af bjergene og sprang ud fra rampen. Det er simpelthen lavet så godt med lyde, bevægelser( man står nærmest på hovedet indimellem) og vind i håret og det hele. Det kan virkelig anbefales at prøve en tur hvis man kommer på de kanter:-)Efter den lidt vilde oplevelse, sluttede vi af med en drink på Aker Brygge, der var helt vidunderligt og solen bagte så man troede vi var i spanien. Nåh men nu må jeg vist ud og lave lidt sund aftensmad;-)de sidste par dages ta selv borde skulle jo nødigt sætte varige spor:-) fortsat god søndag aften.

tirsdag den 20. september 2011

Kransetid:-)


Jeg er så heldig, at have en meget kreativ mand:-) Han er utrolig god til at lave både buketter og kranse.
I øjeblikket er det kransene der er gang i og idag blev det til et par smukke Ellekranse som han binder på pilegrene. Jeg kan godt li at de er så enkle uden en masse pynt men hvis man vil kan man jo altid binde en lille sløjfe omkring:-) ha en god tirsdag:-)