onsdag den 27. april 2011

Hygge på terrassen..



Er der noget så skønt som når man efter arbejde kan sætte sig ud på terrassen og drikke en kop kaffe? Det har regnet det meste af dagen her i Næstved hvor vi bor men da jeg havde fri blev det det fineste solskinsvejr igen:-) vi er jo blevet noget forvænte med vejret her i påsken så det bliver jo hurtigt en vane at være meget udendørs. . Min mand havde været ude og købe en dejlig fuchia til mig mens jeg var væk, sådan en MÅ jeg have ellers er det ikke rigtig sommer synes jeg. De søde lilla blomster i potterne er en gave fra vores datter og svigersøn, de er simpelthen så yndige med deres fine små blomster. Vores to katte hyggede sig også rigtig, de elsker når "mor og far" har tid til at sidde og beundre dem;-) min mand har forøvrigt selv støbt kummen de lille petunia står i, de laves af en blanding af cement, sand og spagnum. .De bliver hårde som sten, er super dekorative og holder år efter år:-)

tirsdag den 26. april 2011

Glimt af påsken der gik. . .



Så er påsken overstået og det er blevet hverdag igen. Ikke fordi der er noget galt i det, det er da også helt rart at komme tilbage på arbejde igen:-) det har været en rigtig hyggelig påske hvor vi har nået en utrolig masse ting! Vi har nået at male næsten alle døre og paneler i hele huset plus træværket udendørs. . skønt at få det gjort, så kan man bedre slappe lidt af senere på sommeren. . Vi har også lagt hus til den store familie og venne påskefrokost, en rigtig dejlig dag med utrolige mængder af mad;-) der var alt fra lækker hjemmerøget laks som vores svigersøn stod for, til en fantastisk chocolade lagkage som min veninde havde lavet. Det hele var utrolig lækkert og vi var enige om at det er meget hyggeligt at alle medbringer et par retter eller en kage, altid sjovt at se hvad de andre har fundet på:-)

lørdag den 23. april 2011

Travle og dejlige feriedage:-)


De sidste par dage er bare strøget afsted. . Jeg har både været en tur på golfbanen med vores søde venner( første gang i år!) vi har været ude og besøge vores datter og svigersøn, der blev både hygget, ordnet have og malet:-) vi fik også smagt Thomas hjemmerøgede laks, hold op hvor var den skøn. Glæder mig allerede til at prøve den igen i morgen hvor vi holder fælles påskefrokost her hos os. Idag har den stået på madlavning, borddækning m m, nu glæder jeg mig bare til i morgen. Vores ferskentræ er forøvrigt sprunget ud, jeg synes blomsterne er noget af det yndigste. Håber i alle må ha en rigtig dejlig påske:-)

torsdag den 21. april 2011

Hun gjorde det igen!


MIn søde veninde Irene, overgik sig selv igen med den mest fantastiske sushi og efterfølgende dessert en skøn hindbær tiramisu. Alt var utolig flot tillavet og smagte sindssygt godt. En super hyggelig "tøseaften" i dejligt selskab:-)

søndag den 17. april 2011

Retro fund og Liselund!

Det har været en skøn og aktiv søndag, fra morgenstunden kørte vi sammen med vores datter og svigersøn til Idestrup på falster hvor der var stort loppemarked. Det vrimlede med mennesker der ligesom os var ude for at gøre nogle spændende kup:-) Det lykkedes os dog at gøre nogle gode handler inden turen gik videre til Stubbekøbing over Bogø og Stege. Det var en rigtig god dag for der var loppemarkeder overalt og der blev købt en masse spændende varer til Vores datter og svigersøns net butik MetteSofie.dk På billedet kan man se dagens høst;-) vi kørte også et smut til Liselund hvor vi holdt årets første picnic i de skønne omgivelser. Der var simpelthen så dejligt og så varmt at vi sagtens kunne sidde på et tæppe og spise, egentlig utroligt i april måned. . .Da vi igen var hjemme i Næstved måtte vi lige en tur forbi vores søn og svigerdatter og skønne lille barnebarn til en tår kaffe, en rigtig dejlig søndag lige efter mit hoved:-)

fredag den 15. april 2011

Påskeferie...


Så har jeg påskeferie, 10 dage. . . skønt! Jeg glæder mig helt vildt til at skulle "ingenting" det meste af tiden:-) det passer nu ikke helt for jeg har jo inderst inde planlagt en hel masse hyggelige ting vi måske skal nå. Haven vil jeg i hvert fald bruge meget tid på, jeg har købt en masse frø der skal i jorden( jeg køber hele tiden flere!) vi har også planer om at få malet det meste af træværket udvendigt, min mand er allerede godt igang. Endelig skal der være tid til vores dejlige familie og venner, vi holder stor påskesammenskudsgilde her hos os påskesøndag, så der bliver nok at ta sig til:-)Men jeg glæder mig til det hele, vejret ser jo også ud til at arte sig fremragende. Rigtig god fredag til alle der læser med.

torsdag den 14. april 2011

Jeg gættede helt forkert...

Jeg havde aldrig gættet navnene på de royale tvillinger, men det var da nogle rigtig fine navne de fik:-) jeg synes altid det er meget hyggeligt når der er den slags begivenheder og kan slet ikke lade være med at følge med. Der var derfor gjort klar til den helt store hyggeeftermiddag foran fjernsynet så snart jeg havde fri fra arbejde. Min mand og datter havde hentet lækre kager og slik og så var det bare at smide benene op i sofaen, herligt:-)