lørdag den 31. december 2011

Godt nytår:-)


Så er endnu et år gået og som altid synes jeg det er fløjet afsted. Jeg har forsømt min blog her efter jul men nu er der ved at være lidt ro over det hele igen:-)
Det har været et år med både gode og mindre gode dage som i de flestes liv, der har været en del sygdom og bekymringer men nu ser det heldigvis ud til at lysne. Heldigvis har de gode dage været i klart overtal og vi har haft mange skønne timer med familie og gode venner. En af de ting vi har glædet os mest over, er at vi skal være mormor og morfar til maj, det bliver så dejligt:-)
Det har også været mit første år på bloggen og jeg vil gerne sige tak for alle de søde kommentarer i har lagt i løbet af året. I ønskes alle et rigtig godt nytår og jeg glæder mig til at vi skrives ved i det nye år:-)

fredag den 23. december 2011

Glædelig jul:-)


Så er der ved at være styr på det hele:-) alt det der kan ordnes til i morgen er klaret. Nu glæder vi os bare til i morgen hvor vi bliver 11 her hos juleaften. Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt en dejlig lillejuleaften:-)

mandag den 19. december 2011

Nu går det stærkt. . .


Julen nærmer sig med hastige skridt og et af tegnene på at den virkelig er tæt på, flyttede ind i dag:-) to tegn faktisk. . Juletræet med sin pynt samt gamle " gåse" som vi købte på en julestue for ca tyve år siden. Det er ikke rigtig jul før den er kommet frem:-) Ha en dejlig aften.

onsdag den 14. december 2011

Fridag:-)


Det er lykkedes mig at få en enkelt fridag inden jul og den skal bruges til at få købt de sidste julegaver. . det håber jeg i hvert fald:-) Jeg er desværre typen der tit farer rundt den sidste dag inden lukketid, fordi jeg leder efter det helt rigtige og det kan jo være svært! Nå men det lykkes jo nok også i år:-)jeg er da nået længere end jeg plejer på dette tidspunkt. .
Vores to misser har vist tænkt sig at tilbringe dagen på sofaen, de er meget dovne for tiden:-) de sover længe, står lige op og spiser lidt mad, hvorefter de smider sig et komfortabelt sted og sover videre. Ja, ikke så dårligt at være kat;-) Ha en rigtig god onsdag:-)

tirsdag den 13. december 2011

Julebagning med Daniel:-)


Idag har vi haft besøg af vores dejlige barnebarn Daniel:-) vi havde aftalt, at vi skulle bage julekager sammen og jeg skal love for han gik til opgaven med glæde og energi. Man kan godt mærke at han er blevet en stor dreng efterhånden ( han bliver 4 til februar). Da vi skulle drysse kanelsukker på kagerne sagde han glad " det er jo det man kommer på risengrød farmor" :-) han syntes det var sjovt at man også kunne komme det på kagerne. Ja han er virkelig sød og siger så mange sjove ting. Nu vil jeg gå ind og se Price og Blomsterberg lave mad sammen, det skal nok blive sjovt, rigtig god aften:-)

søndag den 11. december 2011

Dagens loppefund:-)


Dagen idag har stået på ren hygge og afslapning. Vi har sovet længe, spist morgenmad i selskab med en rigtig god film, hvorefter vi blev enige om at køre en lille tur til Præstø. Der var meget hyggeligt men ellers ikke det helt store at kigge på. Vi var dog så heldige at finde det spejl jeg længe har ledt efter. I en hyggelig butik der hedder Anemonehuset, hang lige netop den slags spejl jeg manglede til at hænge over en gammel servante der har fulgt os fra vi var nygifte:-) et fint gammelt et med facetslibning og så til en yderst rimelig pris.
Resten af dagen skal gå med at skrive julekort og så skal der også laves en lækker grydesteg:-) rigtig god søndag til jer der kigger med:-)

onsdag den 7. december 2011

Havregrynskugler:-)


Da vores børn var små, lavede vi tit havregrynskugler. De elskede dem, både at spise dem men også hyggen ved at lave dem sammen.
I dag ringede vores datter på vej hjem fra arbejde og spurgte om vi ikke skulle lave nogle havregrynskugler, hvis jeg havde tid? Det havde jeg selvfølgelig og det er stadig lige hyggeligt:-). Dejligt at ens datter på 26, der selv skal være mor til foråret, stadig gider sådan noget:-)ha en dejlig onsdag aften:-)

mandag den 5. december 2011

På besøg hos Isabella:-)


Som jeg skrev igår, var vi også en tur forbi Isabellas på Hesede hovedgård nær Gisselfeld på vores søndagstur.
Jeg synes det er sådan et hyggeligt sted, fuld af søde (unødvendigheder);-) men som jeg vist har nævnt tidligere er det nok mest et sted for kvinder. Der er dog altid gratis kaffe og det kan være en god ide til de tålmodigt ventende mænd;-) Lige nu er der masser af søde juleting og jeg mener bestemt stedet er et besøg værd. Ha en rigtig god mandag aften:-)

søndag den 4. december 2011

Lopper og andet godt:-)


Endnu en dejlig weekend lakker mod enden, denne her har været både spændende og afslappende:-)
Spændende fordi vores datter og svigersøn skulle i forum med nogle af deres skønne retrovarer, der er link til deres netbutik øverst på min side. Det er altid sjovt at komme derind og kigge hvordan det går og jeg må sige, at det gik utrolig godt:-) de havde virkelig travlt og deres stand var også rigtig indbydende med alle de sjove farverige ting fra 60, erne og 70, erne. Det er sjovt at høre hvordan folk stopper op og mindes deres barndom eller unge år. Det er dog især de helt unge der er vilde med stilen, sjovt som alting vender tilbage. . .
Idag har vi så været ude og besøge et par "julestuer" dvs. først var vi på Holmegaard oplevelsescenter i Fensmark, stort og flot men egentlig minder det mest om en kæmpe Inspirations butik;-)
Hos Isabellas på Hesede hovedgaard var der mere julestemning men mere om det i morgen. Håber i også har haft en dejlig weekend:-)

fredag den 2. december 2011

I skovens dybe ro. . .


Så er det fredag igen og ugen har været rigtig travl men også hyggelig. Der er blevet pyntet lidt op til jul, arbejdet har fyldt en del med møder m.m. Der har dog også været tid til hygge og afslapning sammen med venner og familie:-)
Weekenden byder bl.a på loppemarked i forum hvor vores datter og svigersøn også har en stand med skønne retro fund. Der er link til deres spændende netbutik her på siden:-)
Jeg håber også der bliver plads til et par dejlige ture ud i "vores" skønne skov, kun få minutter fra hvor vi bor. Intet giver mig mere fred og ro i sindet end en tur derude. Billederne er fra sidste uge, utroligt så grønt og friskt det hele stadig er trods årstiden. Rigtig god weekend til alle der læser med:-)