tirsdag den 30. august 2011

Skøn syltedag:-)


Vi har en del traditioner i vores familie, en rigtig dejlig en af slagsen går ud på, at vi mødes hos vores datter og svigersøn der bor rigtig skønt ud til Vejlø fjord. Først bliver der drukket kaffe( med lækker kage til) derefter går vi alle ud og plukker, brombær og mirabeller. Det er utrolig hyggeligt at gå og snakke og nyde den skønne natur mens der bliver plukket på livet løs. Jeg får også gerne taget en del billeder, i år var jeg heldig at komme ret tæt på et rådyr. Det stod faktisk længe og betragtede os før det til sidst sprang ind i skoven igen:-)
Hjemme på gården igen går kvinderne i køkkenet og starter på at lave brombær syltetøj mens mændene tar sten ud af mirabellerne. Iår fik vi lavet 30 glas brombær syltetøj og næsten ligeså meget mirabellemarmelade:-).
Der blev sluttet af med lækre mørbradbøffer og nyopgravede kartoffler fra deres dejlige køkkenhave. . .en helt igennem skøn dag og oveni købet i strålende solskin for en gangs skyld:-)

lørdag den 27. august 2011

Torden og hygge:-)


Vi skulle ellers ha sovet længe idag. . .vi havde besøg af nogle rigtig gode venner i går aftes, der blev snakket og grinet til langt ud på natten:-)hvor er det bare hyggeligt når tiden flyver afsted fordi man har så meget at tale om:-)
Vi blev imidlertid vækket igen kort tid efter vi var gået i seng! Det tordnede og lynede og regnede så vi sjældent har oplevet noget lignende! Kl8 i morges besluttede vi at vi lige så godt kunne stå op så meget tordnede det. .jeg var faktisk oppe og finde transportkurv frem til vores to misser(hvis nu det skulle slå ned). Det gjorde det nu heldigvis ikke;-)
Vi skulle faktisk også ha været ud og plukke brombær og lave syltetøj hos vores datter og svigersøn, det har vi dog udskudt en dag eller to. Ja, det har været en ualmindelig våd sommer og mange ting har vi måtte aflyse eller udskyde. Nu gælder det jo om at få vendt tingene til noget positivt og jeg må sige at vi har haft en utrolig afslappende dag med masser af stearinlys og fjernsynskiggeri:-)sådan en dag er jo heller ikke så dårlig engang imellem. Ha en rigtig dejlig lørdag aften:-)

onsdag den 24. august 2011

Let og lækkert.


Som jeg tidligere har nævnt lever vi meget sundt for tiden:-)vi prøver virkelig at få en masse grøntsager, salater m.m. Det går faktisk også rigtig fint, det er meget få gange i de forløbne måneder at vi er faldet for fristelsen til noget usundt. I aften havde jeg besluttet at vi skulle ha brugt noget af det vi havde liggende i køleskab og fryser. Det blev til en lækker ret med dampet laks, rejer, æg, lidt feta samt salat og masser af tomater fra haven. Det er helt utroligt så mange tomater vi har! Lækkert og nemt og meget bedre end den pizza jeg i et svagt øjeblik så for mit indre blik;-)rigtig god aften:-)

søndag den 21. august 2011

Gønge marked i Lundby:-)


Inspireret af det utrolig skønne sommervejr det pludselig er blevet, blev vi enige om at vi, vores børn,svigerbørn, barnebarn, mor søster og niece ville mødes til en hyggelig familieudflugt på Lundby Gønge marked.
Aftalen var at hver familie skulle nedbringe lidt til et fælles kage og kaffebord. Det blev rigtig hyggeligt og der blev rigtig snakket , hygget og leget, fægtet m.m.
Min niece Bibi( det øverste billede) har gået til rollespil i en del år og stod for at fægte mod de børn og unge der kunne tænke sig at prøve det. Hun er en meget dygtig pige til at kæmpe med sværd, så modstanderne fik deres sag for:-) det var rigtig sjovt at se på og vores barnebarn skulle selvfølgelig også prøve at kæmpe mod sin far.
Der var som altid en skøn atmosfære på markedet, det emmede af middelalderstemning allevegne. . Der var alt fra flotte ting lavet i skind og uld, spændende mad lavet i jerngryder over bål, spændende boder med hjemmelavede specialiteter samt masser af underholdning! Der var mulighed for at prøve en masse ting, f.eks bueskydning, fægtning m.m.
Det har været en rigtig dejlig weekend med masser af familiehygge og sjove oplevelser, mon ikke jeg lige skal nå at se en krimi inden en ny arbejdsuge kalder;-) fortsat god søndag aften til jer der kigger med:-)

Klar til familieudflugt:-)


Om lidt tar vi afsted til middelaldermarked hvor hele familien(næsten) skal samles:-) fortsættelse følger. . . ha en dejlig solskinssøndag.

torsdag den 18. august 2011

Gisp, er ugen næsten gået!


Sådan tænkte jeg her til morgen. . .jeg synes lige det har været mandag! Men det er nok fordi det har været en rigtig dejlig uge, arbejdet har bare kørt på skinner, hele to gange har vi haft gæster til spisning, der har været hyggelige småvisitter og vi har egentlig nået en hel masse:-)
synes lige i skal se nogle af vores dejlige tomater, vi har vildt mange i år! Her til aften fik jeg lige lagt rent på sengene, glæder mig allerede til at ligge i det duftende sengetøj der har hængt ude i det dejlige solskin. Rigtig god aften til jer der kigger med:-)

søndag den 14. august 2011

Nye senge til drengene. .


Det har været en rigtig hyggelig søndag trods vejret som man lidt ironisk kun kan kalde "strålende"! Dagen er gået med lidt rengøring, en tur i bilka samt en rigtig dejlig frokost ude på landet hos vores datter og svigersøn:-)
I bilka kunne jeg ikke stå for disse dejlige kattesenge til vores to perserdrenge, 99 kr stykket det var da billigt:-). Filler er temmelig vild med dem, på billedet prøver han faktisk om han kan kapre begge to til sig selv:-)

lørdag den 13. august 2011

Gæsteklar:-)


Bordet er dækket, vinen trukket op og maden er næsten klar:-) nu glæder vi os bare til en rigtig hyggelig aften. Rigtig god aften også til jer der kigger med:-)

fredag den 12. august 2011

Stakkels Filler!


Den ene af vores to perser katte, havde for et par dage siden pludselig en mærkelig rød hævelse i tandkødet. Jeg opdagede det fordi han pludselig blev meget stille, sov næsten hele dagen og vaskede sig ikke om munden som han plejer. Vi fik en tid hos dyrlægen der kunne konstatere, at han havde en tandbyld! Katten skulle faste i tolv timer og så blev han ellers bedøvet og en kæmpe hjørnetand blev trukket ud. . da vi hentede ham i eftermiddags var han stadig noget omtumlet og lige nu ligger han inde i stuen og putter hos sin far:-) den stakkels lille fyr prøvede at spise lidt mad til aften men måtte opgive selv det blødeste pate rørt ud i vand. Håber det går bedre i morgen, det er svært at se når ens dyr har det dårligt. God fredag aften til jer der læser med.

tirsdag den 9. august 2011

Lækkerier fra haven:-)


Mums så har vi igen masser af flotte fersken i haven, der er rigtig mange frugter igen i år. Det er utroligt så godt de gror, når man tar det noget kølige våde danske vejr i betragtning:-)
Sidste år havde vi faktisk så mange, at vi lavede marmelade af nogen af dem. Det smagte også udmærket men de er nu bedst friske synes jeg.
De ligner helt almindelige ferskener men kødet er meget lysere og de er helt utroligt saftige, det er bestemt et træ der er værd at ha i sin have:-)god tirsdag til jer der læser med.

søndag den 7. august 2011

Mordet i dagligstuen.


Vores to ellers så fredelige og nærmest dovne perserkatte, der normalt er så kræsne, at de rynker på snuden over selv de lækreste kattemenuer, gav mig lidt af en overraskelse her til aften! Jeg stod i køkkenet og lavede mad da jeg hørte mærkelige lyde inde fra stuen, jeg tænkte at det nok var Blue-Boy der havde gang i en af sine mange legemus eller noget i den retning. . .det viste sig at vores to rolige kæledyr havde udviklet sig til et par blodtørstige løver der i fællesskab havde dræbt en lille gråspurv de havde fundet i haven! Jeg ilede selvfølgelig til for at hjælpe den stakkels fugl men desværre for sent. Da jeg ikke lige havde lyst til at se de to små uhyrer maltraktere fuglen yderligere (især ikke på vores pæne gulv)skyndte jeg mig at bære den væk.
Hvis blikke kunne dræbe var jeg nok død nu! Især Filler jamrede højlydt det meste af aftenen i bar protest:-)nu skete der endelig noget spændende syntes han at ville fortælle mig. Jeg er dog tilgivet nu tror jeg, efter en halv dåse kattebolcher:-)

fredag den 5. august 2011

Ugen der fløj afsted:-)


Den første arbejdsuge efter ferien er bare suset afsted! Det var faktisk rigtig dejligt at komme tilbage og det har været en super hyggelig uge med masser af grin og gode oplevelser:-)
Vi har i ca 14 dage prøvet at leve ekstra sundt og det går også forrygende, vi har begge tabt flere kilo og føler os rigtig sunde;-)vi er også begyndt at gå lange ture igen og heldigvis har vi flere søde venner som gerne vil gå med, det er utroligt hvad man kan få snakket om på sådan en tur og hvor er det dejligt med sådan en tur i skoven på en time eller to. Vi bor i et skønt område med skoven ganske tæt på og store naturområder der indbyder til længere vandringer. Vi fandt bla et område forleden der var fuld af hjortetrøst, jeg skal love for det vrimlede med sommerfugle, sjældent har jeg set så mange.
Haven gror også så det er en lyst:-)vores dahlia har simpelthen så mange blomster, her er et par af dem. . . .til sidst et billede af aftensmaden idag, det skal jo ikke kun gå op i sundhed;-)så idag skal vi ha hjemmelavet pizza, uhmm. rigtig god fredag aften.